Dette dokument har til formål at beskrive processerne en redaktør skal igennem, for at vedligeholde indholdet på Øresunds Sejlklub Frems hjemmeside. Siden ligger på http://oesf.dk kan variere. Mange af funktionerne på hver enkelt side i Wordpress, bliver forklaret ved klik på det lille “Hjælp”link oppe i højre hjørne af skærmen, når du er logget ind.
For at kunne administrere indholdet på http://oesf.dk er det nødvændigt at logge ind i jeres CMS system, Wordpress. Dette gøres på følgende URL: http://oesf.dk/wpadmin med dit udleverede brugernavn og adgangskode. Såfremt du mangler dette, skal du kontakte Susanne Christiansen for at få dine loginoplysninger.
Den første skærm du møder, ved korrekt login, er en overbliksskærm der viser lidt generelt info om http://oesf.dk/.
I toppen af skærmen har du en menu med en række genveje:
FIGUR HER
Især brugermenuen er vigtig, da det er herfra du har adgang til at ændre din profil, adgangskode og logge ud af Wordpress.
Til venstre har du menuen hvorfra du har adgangs til håndtering af indholdet der fremgår på http://oesf.dk/.
Nyheder bliver vist på hhv. forsiden (de 3 nyeste), Nyheder siden samt i sidebaren de steder I vælger det. Nyheder kan administreres under punktet “Indlæg” i menuen til venstre. Ved at klikke her, får du en oversigt over de eksisterende nyheder. Ved at føre musen over hver enkelt nyhed kommer 4 links, der bl.a. giver mulighed for at redigere nyheden eller slette den.
For at oprette en ny nyhed skal du klikke på “Tilføj nyt” i toppen af siden ved siden af “Indlæg” overskriften.
Hver nyhed skal have en overskrift, en tekst og eventuelt nogle elementer i sidebaren. Du kan se hvordan du opretter sidebar indhold i sektionen “Widgets”. Det anbefales at tilføje et billede til nyheden, hvis der findes et relevant. Dette gøres i sektionen “Indlæggets thumbnail” i sidebaren til højre. Ved at klikke på “Vælg udvalgt billede” får du mulighed for enten at uploade et nyt billede, eller bruge et allerede uploadet billede. Det eventuelt valgte billede vil bliver vist i venstre kolonne på forsiden og nyhedssiden. Husk at gemme nyheden, hvis du har lavet ændringer du vil gemme.
Sider kan administrerers under punkter “Sider” i menuen til venstre. Ved at klikke her, får du en oversigt over de eksisterende sider. Ved at føre musen over hver enkelt side kommer 4 links, der bl.a. giver mulighed for at redigere nyheden eller slette den.
For at oprette en ny side skal du klikke på “Tilføj ny” i toppen af siden ved siden af “Sider” overskriften.
Der findes 2 forskellige sidetyper:
Landing Page
Dette er de sider man kommer ind på fra hovedmenuen, eksempelvis Om Klubben. På denne side har du mulighed for udover overskrift og tekst, at tilføje en række både brede og smalle widgets. Håntering af disse bliver gennemgået i sektionen “Widgets”. Hver “Landing Page” skal have et billede tilknyttet. Dette gøres i sektionen “Indlæggets thumbnail” i sidebaren til højre. Ved at klikke på “Vælg udvalgt billede” får du mulighed for enten at uploade et nyt billede, eller bruge et allerede uploadet billede. Det valgte billede vil bliver vist i toppen af både “Landing Page” siden og de “Default Pages” der måtte komme under i hierakiet.
Default Page
Dette er en normal indholdsside som eksempelvis Bestyrelsen. På denne side har du mulighed for, udover overskrift og tekst, at tilføje en række smalle widgets. Håndtering af disse bliver gennemgået i sektionen “Widgets”. Hvis indholdssiden er en underside til en “Landing Page” er det vigtigt at du definerer for hvilken i “Forælder” dropdownmenuen i sektionen “Sideegenskaber” i sidebaren til højre.
Der vælges imellem “Landing Page” og “Default Page” sidetyper i “Skabelon” dropdownmenuen i sektionen “Sideegenskaber” i sidebaren til højre. Der er også mulighed for at vælge mellem nogle andre sidetyper i denne dropdown, disse bliver brugt på nogle særlige sider, så skal blot ignoreres af de der håndtere indhold. Sider skal manuelt tilføjes til en eller flere menuer før de fremgår i menurne på siden. Læs “Menuer” for at lære hvordan dette gøres. Husk at gemme siden, hvis du har lavet ændringer du vil gemme.
Der er en række menuer på siden og disse administreres under punkter “Menuer”, som er et underpunkt til “Udseende” i menuen til venstre. Du kommer automatisk ind under fanen “Rediger menuer”, hvor du i toppen har en dropdown menu med de tilgængelige menuer:
Når du har valgt hvilken menu du vil redigere, kan du sektionen til venstre vælge hvilke sider, begivenheder, link osv. du vil linke til i den valgte menuen. Når du har tilføjet noget nyt til menuen har du mulighed for at omarrangere menupunkternes rækkefølge, ved at trække dem op eller ned i sektionen “Menustruktur. Husk at gemme menuen, hvis du har lavet ændringer du vil gemme.
Begivenheder bliver vist på hhv. kalendersiden og i sidebaren de steder I vælger det. Begivenheder kan administreres under punktet “Begivenheder” i menuen til venstre. Ved at klikke her, får du en oversigt over de eksisterende begivenheder. Ved at føre musen over hver enkelt nyhed kommer 4 links, der bl.a. giver mulighed for at redigere nyheden eller slette den. For at oprette en ny begivenheder skal du klikke på “Tilføj ny” i toppen af siden ved siden af “Begivenheder” overskriften. Hver begivenheder skal have en overskrift, en tekst, et tidspunkt og eventuelt et sted, en arrangør og nogle elementer i sidebaren. Du kan se hvordan du opretter sidebar indhold i sektionen “Widgets”. Det anbefales at tilføje et billede til begivenheden, hvis der findes et relevant. Dette gøres i sektionen “Indlæggets thumbnail” i sidebaren til højre. Ved at klikke på “Vælg udvalgt billede” får du mulighed for enten at uploade et nyt billede, eller bruge et allerede uploadet billede. Husk at gemme begivenheden, hvis du har lavet ændringer du vil gemme.
Widgets og Spots finder du på sider. Widgets (blå streg over en lyserød trekant, der peger på en overskrift) og Spots (lyserødt felt med hvid tekst) er de blokke du kan tilføje til en side.
Widgets rummer valgmulighed for Seneste Nyheder, Kommende arrangementer og Nyhedsbrev. Spots peger på andet indhold på oesf.dk og bruges for at fremhæve dette. Spots kan tilføjes en overskrift under Tekst.
Både Widgets og Spots tilføjes ved at scrolle ned i bunden af din side, hvor der står sidebar (findes i udgaven smal og bred).
Smal sidebar handler om hvad der ses i blokken til højre for din tekst ude på Landing Pages (forældresider) og Default Pages (børnesider) og kan både rumme Widgets og Spots.
Bred sidebar handler om hvad der ses i bunden ude på Landing Pages og forekommer kun på Landing Pages og kan kun rumme Spots.
Du tilføjer en Widget ved at klikke på den valgte i venstre kolonne. Når den er valgt fremkommer den i højre kolonne, hvor de valgte kan trækkes op eller ned for at bestemme rækkefølgen de skal vises i.
Spot er som nævnt en reference til noget eksisterende indhold på Frems hjemmeside. Det kan være en nyhed, en begivenhed eller en side. For at tilføje et link til en side er fremgangsmåden den samme som for Widgets, du skal blot vælge “Spot” som “Type” (i stedet for Widget). Når du har valgt en Spot har du mulighed for i feltet Tekst at skrive en tekst om den side, som Spot’en peger på.
Der er kun mulighed for at tilføje én side af gangen, så for at tilføje flere skal du tilføje endnu et element. Du kan oprette så mange side-elementer eller widget/spot-elementer som du ønsker og ændre rækkefølgen på dem ved at trække i kolonnen til venstre hvor elementets rækkefølgenummer fremgår.
I brede sidebars har du mulighed for at tilføje Accordions, som du kan læse om under punktet “Accordions”.
Accordions kan vises i brede sidebars og bruges til bl.a. FAQ sektioner. De administrerers under punktet “Accordions” i menuen til venstre. Ved at klikke her, får du en oversigt over de eksisterende accordions. Ved at føre musen over hver enkelt accordions kommer 4 links, der bl.a. giver mulighed for at redigere accordionen eller slette den.
For at oprette en ny accordion skal du klikke på “Tilføj ny” i toppen af siden ved siden af “Accordions” overskriften. Hver Accordions skal have en overskrift og nogle elementer. Du tilføjer så mange elementer du vil ved at klikke på den blå knap “Tilføj element”. Hvert element indeholder en overskrift og en tekst. Husk at gemme accordionen, hvis du har lavet ændringer du vil gemme.